Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Lindbjergskolens logo
Mobil menu

FNs Verdensmålsskole

UNESCO Verdensmålsskole

Som verdensmålsskole er Lindbjergskolen en del af UNESCOs Associated Schools Project. Vi er en del af et internationalt netværk for skoler, der med fokus på globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling aktivt arbejder med verdensmålene.

På Lindbjergskolen ønsker vi, at vores elever bliver ansvarlige verdensborgere, hvorfor vi inddrager verden omkring os i undervisningen og lærer eleverne, at de kan være med til at gøre en forskel.

Det første, man møder, når man træder ind på Lindbjergskolen, er et stort gulvfolie med verdensmåls-logoet. Hermed vil vi signalere, at her træder man ind på en skole, der ser sig selv som en del af den globaliserede verden. Arbejdet med verdensmålene er en naturlig del af hverdagen.
Elever i 8. og 9. klasse uddannes til verdensmålsambassadører, der bl.a. har til opgave at sætte fokus på målene og undervise vores yngre elever.  
Hvert år afholdes en verdensmålsdag, hvor også skolens forældre og lokalsamfundet deltager. Foruden at sætte fokus på verdensmålene vil vi oplyse lokalsamfundet om, hvordan vi sammen kan bidrage til at opfylde målene.

På Lindbjergskolen arbejder vi for at danne partnerskaber med både danske og udenlandske verdensmålsskoler, for herigennem at udveksle idéer og erfaringer med arbejdet med verdensmålene og skabe kontakt mellem elever på tværs af lande og kulturer.

Logo FNs verdensmålsskole

Dokumenter

UNESCO Associated school project (english)

Shape Created with Sketch.